![]() |
---|
DIT | FRILUFTSLIV -
VI | GØR | DET | MULIGT

HVEM ER VI
Vi giver ordene “vi gør det muligt” en ramme, der er til at forstå: friluftsliv for alle. Vi kompenserer for dit særlige behov og skaber dermed adgang til naturen og friluftslivets mange store oplevelser. Alle er velkomne: enkeltpersoner, institutioner og virksomheder, små og store, unge og ældre.
Mange års erfaring har vist os, at nærvær, autencitet, øjenkontakt og god tid er afgørende for din gode og trygge oplevelse. Alle instruktører er uddannede indenfor netop det område, vi arbejder med. Vi kan derfor love, at vi giver dig den bedste udgave af os selv – hver gang.
GODE SAMARBEJDSPARTNERE
Samarbejde gør stærk, og ingen kan stå alene.
Vores netværk er omfattende, og består bl.a. af interesseorganisationer og forbund, foreninger, certificerede instruktører i kano, kajak og træklatring, friluftsvejledere, lærere, pædagoger, naturformidlere, coaches, erhvervspsykologer og konsulenter, samt engagerede og rutinerede freelance-instruktører med stor erfaring i aktivt friluftsliv.
Vi er gode til at levere aktive oplevelser i naturen, og sammen med vores dygtige partnere, skaber vi et kraftfuldt miljø for læring, erfaringsdannelse, udvikling og forankring.
VORES BASE
Fiskerhytten, Rodelundvej 1, 8680 Ry
Fiskerhytten ligger ved Ry Møllesø, der med sit rolige vand, giver mulighed for sejlads i absolut trygge rammer.
Her er der også muligheder for aktiviteter i træerne og plads til overnatning.
DIN SIKKERHED
Vi tager din sikkerhed alvorligt. Vi har en erhvervsansvarsforsikring, og vores instruktører i sejlads og rebaktiviteter er rutinerede og instruktøruddannet. Vi har beskrevet vores ramme for sejladsaktiviteter i vores generelle sikkerhedsinstruks, og vi forbereder os før hver sejlads. Det er din garanti for at turen afvikles sikkert. Du kan downloade vores generelle sikkerhedsinstruks samt skemaet til den konkrete instruks herunder. Her finder du også vores forretningsbetingelser.
Generel sikkerhedsinstruks
Konkret sikkerhedsinstruks
Forretningsbetingelser